Spørgsmål og svar

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får om ægdonation. Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Hvordan bliver man ægdonor?
Første skridt er at du bedes udfylde vores spørgeskema. Så snart du har besvaret spørgsmålene, og vi kan se, at du opfylder vores grundlæggende kriterier, kontakter vi dig for at gennemgå spørgeskemaet med dig og for at booke tid til en blodprøve, hvor vi bl.a. undersøger dine fertilitetshormoner. Hvis resultatet af blodprøven kan godkendes, følger en lægesamtale samt yderligere blodprøver for at tjekke for genetiske sygdomme. Læs mere her (link til hvilke prøver der tages). Når testene resultatet af disse tests er godkendt, bliver du ægdonor hos Livio og vi begynder sammen at planlægge selve donationen.

Kan jeg være anonym donor?
Dine oplysninger opbevares kun hos Livio Egg Bank. Du vil være anonym over for kommende forældre, men ifølge svensk lov skal et barn, der er født ved donation af æg eller sæd, have mulighed for at finde ud af deres genetiske ophav i en moden alder, dvs. når de er myndige. I de tilfælde, hvor barnet kontakter os for at få disse oplysninger, da vil Livio Egg Bank altid kontakte dig på forhånd, så du er forberedt. Læs mere her (link til hvad loven om anonymitet siger)

Vil andre vide, at jeg er donor?
Nej, din identitet er krypteret, og dine personlige oplysninger er beskyttet af Livio Egg Bank. For eksempel vil der ikke være oplysninger om, at du er donor i din almindelige journal hos din læge eller andre steder end  her hos os.

Hvor ofte kan du donere æg?
De fleste donerer æg 1-3 gange. Der skal gå mindst én menstruationscyklus mellem donationerne.

Kompenseres jeg?
Ifølge svensk lov skal donation være altruistisk, hvilket betyder, at du som donor donerer frivilligt, for at hjælpe en anden og uden økonomisk vinding. Den økonomiske kompensation, du modtager, har til formål at kompensere for din rejsetid og eventuelle tabte indtægter ved besøg på klinikken. Som ægdonor vil du blive refunderet  12.000 SEK for hver donation.

Hvor mange børn må jeg have ophav til?
Ifølge svensk lov må en ægdonor i Sverige have ophav til børn i højst 6 familier.

Hvordan bliver jeg donor?
Udfyld ansøgningen her, så kontakter vi dig for næste trin. Vores klinikker er placeret i Umeå, Falun, Stockholm, Gøteborg, Malmø og Oslo.

Er der en aldersgrænse for at blive donor?
Som ægdonor skal du være mellem 23 og 35 år.

Hvilken undersøgelser skal jeg igennem for at blive donor?
I første omgang tager vi en blodprøve, hvor vi undersøger dine fertilitetshormoner. Disse testresultater giver os ofte en idé om antallet og kvaliteten af ​​dine æg. Senere i undersøgelsen tester vi også for seksuelt overførte sygdomme og visse genetiske sygdomme. Vi deler naturligvis disse resultater med dig. Her kan du læse mere om, hvilke undersøgelser det drejer sig om.

Bliver mine chancer for at få børn påvirket i fremtiden?
I en normal cyklus producerer en kvinde kun ét æg, der kan befrugtes samtidig med, at flere andre æg modnes. Disse andre æg visner, og kroppen afviser dem. Det betyder, at alle æg, der udtages, alligevel var gået til. Ægudtagningen påvirker ikke dine egne chancer for en fremtidig graviditet.

Kan jeg blive donor, hvis jeg har haft klamydia?
Ja, hvis du har gennemgået behandling for klamydiainfektion, kan du blive donor.